Story of IC

(This version is still in Danish - changes planned)

EN MAND, EN VISION, EN KLUB

Det var dengang 26. november 1924, stedet var Royal  Automobile Club i Pall Mall, på talerstolen stod Arthur Wallis Myers og i salen sad 50 af Englands bedste tennisspillere. Wallis Myers fortalte om sin idé, en klub, eller forening om man vil, hvor internationale tennisspillere kan konkurrerer mod hinanden i en stemning af kammeratskab og fælles kærlighed til sporten. Tilhørerne var begejstrede, og inden aftenen var omme, blev den første I.C. klub stiftet ”The International Lawn Tennis Club of Great Britain”. På dette tidspunkt vidste hverken grundlæggeren eller hans tilhørere, at dette var startskuddet til en organisation som trives i bedste velgående den dag i dag. 

Grundlæggeren Wallis Myers

Arthur Wallis Myers var en respekterede tennisjournalist på The Daily Telegraph og tennisredaktør på The Field Magazine. Wallis Myers (han blev aldrig kaldt Arthur) var en solid tennisspiller med en glødende interesse og betagelse af sporten. Og selv med et krævende arbejde, hustru og små børn fandt han altid tid til en gang tennis. Da første verdenskrig brød ud i 1914, var Wallis Myers 36 år og for gammel til aktiv tjeneste. Men hans store kendskab til Europa gennem tennissen og jobbet var til stor nytte for National War Aims Committee. Og Myers modtog C.B.E. (Commander of the Order of the British Empire, red.) for sin indsats.

Krigen havde præget Myers, ligesom den havde præget hele nationen. Og starten af 20’erne blev de brølende år. År hvor tilværelsen blev fejret. Der blev danset charleston, festet og de smertefulde minder om krigen begyndte at blegne. Det var en tid, hvor det var dejligt bare at være i live. Måske fordi en hel generation af Europas unge mænd ikke var det mere. Det var også en tid, der skreg på forsoning og fred på den internationale scene. Og det var i denne atmosfære, at Wallis Myers spekulerede på, hvordan han kunne hjælpe til med at genopbygge troen på international venskab.

I 20’erne var der kommet fornyet interesse omkring Wimbledon, og en masse udenlandske tennisstjerner stillede op i den prestigefyldte turnering. Mens Wallis Myers kiggede på disse formidable tennisspillere dyste mod hinanden i en ånd af sportmanship uanset nationalitet, begyndte en tanke at tage form. I 1923 diskuterede han sine tanker og planer med den tidligere premiereminister Lord Balfour under netop Wimbledon, og straks efter var ideen om en International Lawn Tennis Club født. Ifølge afdøde Ted Tinling havde Myers også afprøvet sin idé på Dwight Davis, manden bag Davis Cup. Og sandheden er nok, at mange af tidens store tennis-ikoner fungerede som inspirationskilde til Myers vision: At finde en måde hvorpå tennisbanernes unge gladiatorer kan pleje og fortsætte det kammeratskab, de har oplevet under turneringerne - selv efter de ikke mere kæmpe om ære og trofæer verden over.

I.C. stiftes

I begyndelsen af november 1924 havde Wallis Myers konceptet til en international klub klar. Han sendte mødeindkaldelse til 50 engelske tennisspillere, der alle havde prøvet at spille tennis på den internationale scene. Dermed havde de også alle sammen oplevet venskab og samhørighed med tennisspillere fra andre lande og haft stor glæde af at modtage gæstfrihed på fremmed jord.

Mødet var sat til den 26. november i Royal Automobile Club, Pall Mall. Det var en historisk begivenhed. Wallis Myers forklarede sine tanker om en klub til fremme for venskab i det internationale tennismiljø. En forening, hvor spillere fra hele verden kunne mødes og udveksle slag og minder. En forening, hvor man finder gæstfrihed og kammeratskab. Myers tale var meget inspirerende, og han sluttede af med at sige ”Hands across the net, in fact, means hands across the ocean”. Hans publikum var tryllebundet af tanken. De havde alle oplevet venskab og gæstfrihed på deres mange rejser. De var helt på det rene med, hvad Myers mente, når han sagde, at I.C. skulle være en klub for spillere, der havde spillet internationalt tennis, med alt hvad det indebærer af erfaringer. I.C. skulle være en social, ikke politisk, frimurer klub. Og sådan blev det. I asken af en krig, formåede Wallis Myers at få, om ikke fugl Føniks til at rejse sig, så i hvert fald en levedygtig verdensomspændende forening til fremme for tennisvenskaber.

Dengang som nu, blev det betragtet som en stor ære at bliver inviteret til at bære det fornemme grå slips med den enkelte lyserøde stribe. Forøvrigt en farvekombination, som Myers hustru, Lilian, havde peget på, som den helt rigtige til klubben. Men der var ikke automatisk optagelse i I.C. bare fordi en spiller havde været på tennisrejse til udlandet. Det lå Wallis Myers meget på sinde, at medlemmerne var indstillet på at efterleve ånden i I.C.

Broderskabet udvides

Det engelske I.C. koncept gav genhør verden over efterhånden som de internationale spillere fik glæde af den engelske gæstfrihed især op til Wimbledon. Og det var meget naturligt, at de andre store tennisnationer ønskede deres egen klub. Det passede også perfekt til Myers vision. Frankrig blev det første land til at få sin egen klub. Deres I.C. blev stiftet på et tennismøde i juli 1929 i Paris. Franskmændene adopterede det grå slips, og deres kendetegn blev to lyserøde striber. Efter det, lå det ligesom i luften, at de tennisglade amerikanere måtte blive de næste medlemmer af broderskabet. Og ganske rigtigt. I 1930 satte USA sig selv på I.C. kortet og føjede endnu en ½lyserød stribe til det grå slips, men gjorde de tre striber smalle. Nu var bolden sat i spil. Det virkede naturligt, at interesserede lande oprettede deres egen I.C. klub. Og det synes oplagt, at varemærket blev det grå slips med de lyserøde striber. I 1949 kom Danmark med i I.C., som den 10. nation.

En forrygende udvikling

Wallis Myers, der blev født i 1878, døde under Wimbledon den 16. juni 1939. Journalisten var blevet syg kort tid efter sin hjemkomst fra Englands Davis Cup kamp mod Tyskland i Berlin, hvor englænderne tabte. Det var også tiden for anden verdenskrig. Med Myers væk og verden i flammer, talte meget for, at ideen om venskab på tværs af landegrænserne, ville dø med grundlæggeren. Men tennisverdenen lod sig ikke knække. Tværtimod blev I.C. fornyet og forstærket i årene efter krigen. Noget, alle havde undt Myers at opleve. 

 I 1968 blev open tennis en realitet. Det blev pludselig legalt at tjene penge på sporten. Interessen for tennis voksede på verdensplan, og der skulle tages hensyn til mange kommercielle interesser. Men det ødelagde heldigvis ikke I.C. Nye lande kom til stadighed til, og der var altid stor udveksling af sammenkomster i de allerede eksisterende I.C. klubber. Det virkede som om, at med selve tennissporten i en eksplosiv udvikling, var det vigtigt, at de bedste og stolteste traditioner, såsom sportmanship og fellowship, blev holdt i hævd. I.C. har formået at forny og forandre sig i takt med tiden. Hvilket også illustreres af, at der i 19?? blev åbnet for kvindelige medlemmer. I dag har I.C. ???? medlemslande og cirka ???? medlemmer.  

I.C.’s motto

Wallis Myers stiftede ”The International Lawn Tennis Club of Great Britain”, fordi han var plaget af rædslerne fra første verdenskrig. Han ønskede at fremme fred på verdensplan gennem sin store kærlighed, tennis. Wallis Myers mente, at Sir Henry Newbolts digt om at kæmpe mod fjenden, respektere ham og bagefter forbrødres med ham passede perfekt til meningen med I.C.

To set the cause above renown,
To love the game beyond the prize,
To honor while you strike him down,
The foe that comes with fearless eyes;
To count the life of battle good
And dear the land that gave you birth
And dearer yet the brotherhood
That binds the brave of all the earth  

Billedtekst:
Ud over tennis var Myers også en dygtig golfspiller. Han kombinerede sine interesser ved at skabe turneringen Lawn Tennis Golf Cup for tidligere og nuværende tennisspillere. Turneringen spilles stadig og kaldes nu Desborough Cup.

Faktaboks om medlemslande:

1924: England
1929: Frankrig
1930: USA
1931: Holland
1931: Østrig*
1933: Tjekkoslovakiet*
1937: Sverige
1947: Belgien
1948: Argentina
1949: Danmark
1950: Sydafrika
1951: Australien
1951: Indien
1956: New Zealand
1960: Italien
1965: Canada
1967: Tyskland
1970: Schweiz
1973: Spanien
1974: Mexico
1978: Japan
1980: Monaco
1981: Luxembourg
1981: Uruguay
1982: Brasilien
1983: Pakistan
1984: Israel
1984: Zimbabwe
1988: Bahamas
1992: Hongkong
1995: Østrig*
1995: Ungarn
1996: Norge
1997: Irland
1998: Rusland
1999: Tjekkiet*
(tjek om nye)
*Anden verdenskrig fik indflydelse på Østrigs og Tjekkoslovakiets medlemskab.